KLUBBENS GRUNDLAG

Kimen til Frederikssund Cigar Klub blev lagt til en julefrokost den 28. november 1998 af Morten Jensen, Henrik Lundberg og Kasper Stang, som fandt sammen, da der blev serveret cognac og disse tre cigarernes musketerer var de eneste der, som det mest naturlige i verden, havde medbragt hver en cigar. Det fortaber sig desværre i glemslens tåger hvilke cigarer, der blev røget ved dette første møde. Det blev besluttet at lave en cigarklub, og man ville kontakte den fælles ven Martin Skovgaard, der tidligere havde arbejde i en cigarbutik, og høre om han var med på idéen. Resten er historie…