Mødet af 17. april 2015

til hovedsiden

 

Mødet blev afholdt i København, hvor hr. Sunke havde påtaget sig at arrangere dagen. En forventningsfuld flok havde arrangeret rejse med de Danske Statsbaner for at komme til storbyen. Undervejs nød medlemmerne den eksklusive danske kirsebærvin Frederiksdal 2012. Et glimrende bekendtskab. Vel ankommet havde klubben bord på Hot Buns, hvor der straks blev sat en række ølkander og kolde glas til de tørstige medlemmer. Herefter fulgte en fin byvandring gennem den københavnske forårsnat, mens hr. Sunke i fri impro planlagde resten af aftenen på stedet med god hjælp fra sin smarttelefon. Dette førte klubben frem til den hæderskronede cigarbar Musen og Elefanten, hvor medlemmer kunne fornøje sig med rom, drinks og naturligvis en velfortjent cigar, som hr. Jensen venligt havde medbragt. Herefter sagde klubbens tak for en god aften og turen gik hjem, men på forunderlig gik man forkert og forefandt sig pludselig på en beværtning med mørk øl og jazzmusik. Alt i alt et godt møde. Næste møde er sidste weekend i august. Hvis der ikke kommer et møde før.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

til hovedsiden